Ingen af os kan lide at få rynker, efterhånden som vi bliver ældre. Sammen med rynkerne kommer også den mere slappe hud, og både vores hårfarve og hud taber kulør og bliver grå, jo ældre vi bliver.
Dette er selvfølgelig helt naturligt, for kroppens produktion af kollagen bliver mindre med alderen. Det er dette, der gør, at huden bliver rynket og slap med årene.
Men hvorfor ikke gøre noget ved det og bevare det ungdommelige og smukke ydre lidt længere, når nu det er muligt?
I den senere årrække er behandling med Botox og såkaldte fillers nemlig blevet både populære og gængse behandlinger til at udglatte huden, fjerne rynker og endda give os fyldigere og smukkere læber!
For langt de fleste mennesker er behandlingen helt risikofri. De typiske bivirkninger er typisk blot lidt rødme og hævelse, som normalt forsvinder efter et par dage.
Hvor på kroppen kan man få udglattet huden?
Behandling med fillers foregår typisk i ansigtet omkring næsen, kindbenene, kinderne og læberne.
Behandlingen udføres med en meget tynd nål, hvorigennem lægen sprøjter forskellige fillers. Selve filler materialet består i de fleste behandlinger af vand og såkaldt hyaluronsyre, som er et naturligt forekommende polysaccharid, der findes i hud og brusk.
Fordi der indsprøjtes stoffer, som naturligt forekommer i kroppen og i huden, er denne type af behandling derfor ikke farlig, som udgangspunkt.
Typisk indsprøjtes i forskellige niveauer og dybder i huden, hvilket også afhænger af, hvilken type behandling der udføres. Det vil være nødvendigt efter en periode at få behandlingen udført igen, da filler materialet absorberes af kroppen, og effekten derfor aftager efter nogen tid.
Sådan kommer du i gang med behandlingen
Skønhedsbehandlinger med filler for at udglatte huden begynder for langt de fleste mennesker med en søgning på internettet efter en skønhedsklinik i deres lokalområde.
Når du har fundet en klinik, som har gode anmeldelser og et godt renommé, kan du let bestille en aftale for en foreløbig og uforpligtende snak med lægen.
Du kan altid tjekke for klinikkens anmeldelser ved at kigge på Trust Pilot eller ved at lave en søgning på nettet og se, hvad andre patienter og klienter har sagt om den pågældende klinik.
Ifølge dansk lovgivning skal du dog altid have taget en snak med en specialllæge, før du kan få udført behandling med filler materiale.
Efter den første samtale med klinikken er du typisk parat til behandlingen. Er du klar til at få dit ungdommelige udseende tilbage?